Kendetegn
Brun rotte, også kaldt vandrerotte, er nok det mest upopulære pattedyr i Danmark. Brun rotte er frygtet som sygdomsspreder, bl.a. af den farlige Weils syge. Desuden æder den masser af korn og andre fødevarer – og det, den ikke æder, forurener den med urin og ekskrementer.
Det latinske navn norvegicus (= norsk) menes den at have fået i midten af 1700-tallet, idet man troede, at den kom til England fra Norge, men den forekom slet ikke i Norge på det tidspunkt.
Brun rotte er vores største mus. Den tilhører familien ægte mus, som kan kendes på en lang hale, store øjne og ører og en lang spids snude. Rottens hale er stort set nøgen modsat halen hos alle vore andre gnavere. På ryg og sider har pelsen forskellige brune nuancer. Undersiden er grålig eller hvidlig.
Brun rotte kan forveksles med husrotte, også kaldt sort rotte, selv om den også forekommer i brune nuancer. Husrotten har imidlertid et mere klassisk rotteudseende. Den er mindre og slankere og har større øjne og ører, længere hale og en mere ensfarvet pels end brun rotte. Mosegris kan også ligne brun rotte lidt, men mosegrisen er en studsmus og har derfor kort snude, små øjne og ører samt kort, pelsklædt hale.
Rottens størrelse afhænger meget af mængden af tilgængelig føde. Hos brun rotte ligger vægten normalt omkring 200-250 g, og hanner er større end hunner. Den største rotte man har fundet de seneste år, var en han på 545 g.
Synssansen er ikke specielt god, men til gengæld har rotten en fantastisk lugte- og smagssans, ligesom den kan høre ultralyd. Man har fundet ud af, at rotter er i besiddelse af en såkaldt metakognitiv bevidsthed, dvs. at de er i stand til ”at tænke over deres tanker”, noget som ellers kun er fundet hos mennesket og andre primater.
Levesteder
Brun rotte lever ofte i store kolonier, hvis vilkårene er gode. En koloni er sammensat af flere mindre, familiebaserede grupper eller klaner, som hver består af hanner, hunner og unger. Hver klan ledes af en dominerende han.
Rotten er især knyttet til menneskelig aktivitet. Som det eneste pattedyr kan den leve i vores kloaksystemer, faldstammer m.m., hvilket er en ganske ekstrem tilpasning. Men her er der frostfrit, fugtigt og helt frit for fjender.
Rotten er en ganske habil svømmer, men graver især underjordiske gangsystemer, som bruges til ophold og ynglereder. Den er hovedsagelig nataktiv, men ses da også om dagen.
Biologi
Som andre gnavere har brun rotte en stor formeringsevne. Med en ynglesæson, der inden døre dækker hele året, er der virkelig basis for en opformering. Brun rotte får normalt 4-12 unger i et kuld, alt efter hunnens fodertilstand. I sjældne tilfælde kan den få 15 unger.
Rotter kan få op til 7 kuld om året, og da hunnen er kønsmoden efter ca. 3 måneder, kan flere af årets unger sagtens nå at formere sig samme år. Hunnen kan befrugtes umiddelbart efter hver fødsel, og derfor kan et rottepar under meget gunstige forhold blive til over 800 stk. på bare et enkelt år.
Ungerne fødes i en rede foret med fx plastic, dun og halm. De er nøgne og blinde ved fødslen, men er allerede selvstændige efter ca. en måned.
Brun rotte er altædende. Den er primært planteæder og foretrækker de tørre former som korn og frø. På listen over mulige fødeemner står også affald, ådsler, fugleæg og -unger, muslinger, snegle, fisk, krabber og kødvarer. Den skal æde ca. 10 % af sin kropsvægt om dagen for at overleve.
Rotten tager også levende dyr som husmus og mosegrise. En tommelfingerregel siger, at hvis man har rotter, har man ikke mus og mosegrise – for de stikker simpelthen af! Som andre gnavere samler den brune rotte depoter, når der er overflod af føde.
Brun rotte er utrolig mistænksom over for ukendte lugte og smage, og så har den en hukommelse som en elefant. Hvis den støder på nye fødeemner, smager den forsigtigt på dem, og hvis oplevelsen er dårlig, vil den aldrig igen sætte tænderne i noget, der ligner.
Rotten kan gnave igennem alt, der er blødere end jern, hvilket gør den vanskelig at holde ude af vore huse.
Bekæmpelse
Miljø og Fødevareministeriet har lavet nye regler hvor der er anmeldelses pligt, se link for vejledning: https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/rottebekaempelse/
Fakta
Kropslængde: 21-29 cm
Halelængde: 17-23 cm
Vægt: Han 250 g, hun 200 g
Parringsperiode: Året rundt (i naturen dog marts til november)
Drægtighedstid: 22 dage
Antal unger/kuld: 4-12 unger, 5-7 kuld/år
Levetid: Gennemsnit 0,3 år, rekord 5 år (i naturen)
Udbredelse, Danmark: Findes overalt i landet på nær enkelte øer
Beskyttelse: Er som eneste pattedyr i Danmark dømt officielt fredløs
Fjender: Foruden mennesket stor hornugle, natugle, slørugle, rovdyr som ræv og kat
Andre navne: Vandrerotte