• Kendetegn

    Klippeduen er en smule større end hulduen og noget mindre end ringduen. Den er grå på ryg og vinger med to kraftige, sorte tværbånd på vingernes overside og har en hvid plet på ryggen lige over overgumpen.

    Den er stamform til tamduen, som er blevet opdrættet af mennesker i mange tusind år, bl.a. som brevduer. Siden hen har undslupne tamduer etableret vilde bestande og er ud over ”tamdue” kendt under forskellige navne, bl.a. ”bydue” og ”rådhusdue”, da de hovedsagelig har etableret sig i byer.

    Artens oprindelige fjerdragt er den mest udbredte blandt tamduerne, men de kan i øvrigt variere meget i dragten fra helt hvide til meget mørke, ensfarvede fugle samt brogede mellemformer. Klippeduen har et vingefang på 62-68 cm, er ca. 33 cm lang og kan veje op til 300 gram. Yngle alder 1 år, kuldstørrelse 2 æg, antal kuld 3-5, rugetid 18 dage.

    Biologi

    Klippeduen er monogam, og parrene holder sammen hele livet. Den kan yngle hele året. På Færøerne, der er den nordligste ynglelokalitet, er yngletiden dog begrænset til perioden marts til oktober. Den lægger kun to æg i hvert kuld, men udruger til gengæld 2-3 kuld om året.

    Efter duernes parringsspil ser man lige inden æglægningen hannen ”drive” med hunnen. Så snart hun forlader reden, løber han efter hende med højt løftet hoved. Hvis hun ikke vender om, hakker han efter hendes hoved. Når hun er vendt tilbage til reden, begynder de at næbbes og pille hinandens hoved- og halsfjer. Adfærden skyldes formentlig, at han vil forhindre, at hun bliver befrugtet af andre hanner.

    Hvilke skader kan duer forårsage?

    Det største problem ved duer er deres ekskrementer. Ekskrementerne misfarver bygninger og kan desuden forårsage skader på sten og mørtel på grund af den høje koncentration af urinsyre, der over tid nedbryder kalkfuger og kalkpuds. Dueklatter på biler kan også give lakskader.

    Rent sundhedsmæssigt giver duernes ekskrementer risiko for spredning af en halv snes smitsomme sygdomme og kan i større mængder, fx omkring rederne, give grobund for insektangreb, typisk i form af lopper. Af samme årsager skal duer holdes langt fra fødevarefabrikation og salg af fødevarer.

    På landet udgør duer en gene for landbruget, da de, ofte i flokke, lægger vejen forbi marker og går løs på afgrøder. Endelig larmer duer en del, hvilket kan være til stor irritation, hvis de har besluttet at slå sig ned ude foran et vindue.

    Hvordan undgår du duer?

    Langt det mest effektive er at gøre nærmiljøet så ugæstfrit for duerne, at de finder et andet sted at slå sig ned. Først og fremmest bør du forhindre duerne adgang til lofter, overdækkede terrasser, altaner eller andre højtliggende steder med læ, der kan fungere som redeplads.

    Har du et loftsrum, så sørg for at reparere og/eller tildække alle åbninger, hvor duerne kan komme ind. Udgør duerne et problem på altanen, er det muligt at spænde en særlig slags grovmasket net ud, som duerne ikke kan komme igennem.

    Nogle ejendomme spænder endda net ud over hele baggården. Sørg for at gøre opholdspladser og siddemuligheder så ugæstfrie som muligt. Du kan fx montere pigge – også kaldet fakirer – eller fjederbelastede stålwirer ud, så det bliver ubehageligt eller decideret umuligt for duerne at sætte sig.

    Der findes også et produkt kaldet ”fuglepasta”, som er en blød, klæbende polythylenvoks, som professionelle skadedyrsbekæmpere smører på bl.a. gesimser, tagrender og tagrygge. Duer kan ikke lide at sidde på den bløde voks, som derfor er et effektivt middel. Skrå flader har også en præventiv effekt. Har du fx et fremspring på muren, kan du gøre overfladen skrå, fx ved at påføre mørtel.

    Nogle professionelle skadedyrsbekæmpere monterer strømførende, solcelledrevne skinner langs fx tagrender, så duerne får stød, når de sætter sig. Det er ganske vist ikke den billigste løsning, men den er diskret og effektiv. Desuden slipper man for at skulle rense pigge og wirer for blade og andet snavs et par gange årligt.

    Derimod har hverken flagrende foliestrimler, vinddrevne skræmmemekanismer eller andre opfindsomme mekanismer vist sig at have effekt i længere tid ad gangen. Duerne vænner sig hurtigt til forstyrrelserne og slår sig ned alligevel.

    Tilsvarende er apparater, der udsender skræmmeskrig eller ultralyd ikke særlig virksomme. Det skyldes, at duer ikke hører specielt godt og sagtens kan leve med en smule larm fra tid til anden.

    Bekæmpelse

    Tamduen, som er kilden til de fleste dueproblemer, er undtaget fra almindelige jagtbestemmelser og må jages året rundt. Du må også uden nærmere tilladelse ødelægge dens reder og æg eller fange fuglene i fælder. Opsætter du fælder, skal du tilse dem flere gange om dagen, og hvis de dræbte duer har unger, skal ungerne aflives.

    I det hele taget skal bekæmpelsen ske så skånsomt som muligt, så der ikke er tale om dyrplageri. Det er ikke tilladt at anvende gift i bekæmpelsen af duer.

    Har du problemer med duer, så anbefaler vi at du kontakter et professionelt firma til at udføre bekæmpelsen.