• Kendetegn

    En lille, brun, behåret bi, ca. 1 cm lang, dvs. ca. halvt så stor som en honning bi.Murbier er lidt mere matte i farverne i forhold til hvepse og bier. Murbier er normalt ikke aggressive, hvis man undlader at provokere dem. Man behøver ikke være bange for at blive stukket, selvom man opholder sig i nærheden af området hvor det opholder sig.

    Levesteder

    Murbier ses ofte i ældre bygninger hvor der er sparet på kalken i mørtlen mellem murstenene, hvilket giver gode betingelser for murbier. Det ligefrem drysser ned med sandkorn, når murbien graver gange i fugerne.

    Naturligt lever murbien ved skrænter af ler og kalk, hvor den graver sine cylindriske, vandrette gange på tykkelse med en blyant. For enden af gangen, som er 10-20 cm dyb, anlægges en celle på ca. 1 cm. Cellen fyldes med blomsterstøv og honning, der skal fungere som foder for de kommende larverne. Derefter lægger murbien et æg og lukker cellen med et låg af noget, der minder om silkepapir. Flere nye celler anlægges, indtil gangen er fyldt. Larverne lever af foderet i cellerne og kommer frem den følgende sommer.

    Fødegrundlag

    Pollen og nektar. Om sommeren ses murbien især i rejnfan og forskellige kurveblomster.

    Bekæmpelse

    Der er mulighed for at murbien kan forårsage sammenstyrtning og utætheder i huset, og det er derfor vigtigt at få foretaget en professionel bekæmpelse inden problemet bliver for stort. Alle hullerne skal bekæmpes med gift for at få en langvarig effekt, inden en murer tilkaldes for at reparere fugerne mellem murstenene.