• Kendetegn

    Halsbåndmusen tilhører de ægte mus, som er karakteriseret ved store ører og en ganske spids snude. Det er en stor mus. Fra snude til halespids måler den op til 26 cm. Heraf er over halvdelen hale. Hannerne, der er størst, kan veje op til 45-50 g. Halsbåndmusen er smukt gyldenbrun på oversiden og hvid på undersiden. På brystet lige foran forbenene har den et gyldent halsbånd. Udseendet varierer kun lidt. Halsbåndmusen kan nemt forveksles med skovmusen, men skovmusen mangler halsbåndet. Den har højst en lille, gylden plet på brystet mellem forbenene. Et andet skelnemærke er, at halsbåndmusens hale er længere end kroppen, mens skovmusens er kortere end kroppen.

    Udbredelse

    Halsbåndmusen er udbredt over hele landet, men mangler på de fleste mindre øer. Arten er dog først for nylig indvandret til de vestlige egne, formentlig fordi den som en typisk skovart har måttet afvente opvæksten af træer.

    Levesteder

    Halsbåndmusen er en rigtig skovart. Man finder den overalt, hvor der er træer. Den er betydeligt mere almindelig i skov end skovmusen. Om efteråret begiver mange halsbåndmus sig inden døre for at overvintre. Det er den mus, man oftest finder nær mennesket.

    Biologi

    Halsbåndmusen klatrer meget gerne. Ind imellem kan man i dagslys opleve en mus oppe i vegetationen. I mange tilfælde er forklaringen formentlig, at en brud eller en lækat er på jagt i skovbunden. Halsbåndmusen lever i underjordiske gange, som den selv udgraver. Om natten går den på jagt efter føde enten oppe i vegetationen eller i skovbunden. Den er meget alsidig i sit fødevalg og spiser både animalsk og vegetabilsk føde, dog primært næringsholdige frø som bog, agern og hasselnødder.

    Selv om alle fødeemner undersøges, undgår halsbåndmus tydeligvis uglegylp, dels fordi uglegylp er tegn på ugler, dels fordi uglegylp stadig kan indeholde et bredt udvalg af musesygdomme.

    Ynglesæsonen strækker sig normalt fra april til september-oktober, men i oldenår kan halsbåndmusen yngle langt hen på vinteren. Den findes da i tætheder på op til 25 dyr pr. hektar, kun overgået af rødmusen. Normalt får hunnerne 1-2 kuld i løbet af et år. Hunner af årets første kuld kan nå at yngle en enkelt gang samme år, mens hunner fra sidste kuld først bliver kønsmodne næste år. Drægtighedsperioden er 21-26 dage, og ungerne kan klare sig selv efter 2-3 uger.

    Halsbåndmus ses fremme hele året. Om vinteren går de gerne på foderbrætter. Brud, lækat, ugler, musvåge, tårnfalk, ræv m.fl. har alle halsbåndsmus på menuen.

    Bekæmpelse

    Gnavere kan sprede en række forskellige sygdomme til mennesker. Mange vælger derfor at kassere alle madvarer, dyrene har været i kontakt med. Specielt ved rotteangreb er det en helt obligatorisk fremgangsmåde. Er der derimod tale om museangreb, kan du nøjes med at kassere fødevarer, der er beregnet til at blive spist uden først at blive kogt eller gennemstegt. Har der været en mus forbi æblekassen, kan du evt. nøjes med at kassere æbler med synlige bidmærker og koge grød af resten – det skulle gøre kål på eventuelle bakterieinfektioner.

    Har du sommerhus eller viktualierum, er det klogt at opbevare alle madvarer på en måde, så gnaverne ikke kan komme til dem, det kan være i køleskab eller aflukkede plastikbeholdere. Brug klapfælder eller fangstfælder til du er sikker på at musene er væk. Sørg for at lukke alle huller og sprækker der er større en 5 mm, da det er nok til at en mus kan komme ind.

    Som forebyggelse kan man også lægge musegift ud i skunke og områder hvor der ikke er normal adgang for andre. Undgå at lægge gift ud som bekæmpelse da det vil forårsage lugtgener i flere måneder. Hvis du er i tvivl eller ikke kan få has på problemet, så kontakt os for en professionel bekæmpelse.

    Fakta                 

    Levetid: Omkring 2 år

    Udbredelse, Danmark: Overalt bortset fra mange mindre øer

    Fjender: Alle rovdyr: ræv, mårdyr, ugler, rovfugle