Kendetegn
Hunnen kan vokse sig op til 18 mm og hannen op til 15 mm, med sine lange ben kan den opnå et benspænd med en diameter på 100 mm. Dette gør Stor husedderkop til den største edderkop i Danmark. Forkroppen er grå i kanten og en grå stribe på midten, eller brun. Bagkroppen er brun med gule mærker som kan udforme sig som prikker, striber eller vinkler. Benene er ensfarvede brune eller grå, den kan kendes fra den lille husedderkop ved at denne har prikkede eller ringe mærker rundt om benene. Kæbepalperne på lille husedderkop er også større.
Stor husedderkops otte øjne er samme størrelse og delt op i to rækker. De indeholder under 400 synsceller hvilket giver den så dårligt et syn at den sikkert kun kan skelne mellem lys og mørke. Den bruger mest hårene på benene til at føle sig frem med. På korte afstande kan stor husedderkop løbe op til 50 cm/s som svarer til 1,8 km/t.
Biologi
Stor husedderkop lever trods navnet for det meste udenfor, men opholder sig også inde i huse. Brændestabler, kloakker, skure og andre udhulede genstande er oftest at foretrække for stor husedderkop. Stor husedderkop lever normalt 2-3 år men der har været observerede eksempler hvor de har levet op til 6 år, det afhænger af føde, bopæl og parring. De bliver kønsmodne i deres andet leveår når parringssæsonen nærmer sig.
Hunnen forlader kun sit spind for at finde føde hvorimod hannen vandrer rundt i parringssæsonen som ligger fra juni til oktober. Hannen kan parre sig med flere hunner i en parringssæson, når hans opgave med at føre arten videre er fuldført vil han dø af alder og udmattelse. Efter parringen lægger hunnen sine æg i 3-4 poser som bliver spundet ind og sløret med rester fra byttedyr for at skjule æggene. Omkring 60 unger vil udklækkes fra hver enkelt pose.
Ungerne vil blive sammen i ca. en måned men de jager ikke sammen. Hvis der ikke er byttedyr nok kan de finde på at spise hinanden. Stor husedderkop skifte ham 7-9 gange førend de er modne.Hunner der ikke har parret sig vil overvintre for at forsøge igen næste år.
Bekæmpelse
Edderkopper må vi betegne som nyttedyr, da de reducerer antallet af fluer, natsværmere og andre dyr som let kan flytte uønskede mikroorganismer rundt i din bolig. Dertil gør edderkopper det også af med banan- og eddikefluer, sølvfisk og væggelus og andre skadedyr. Edderkopper bør dog betragtes nyttedyr og ikke som skadedyr. Hvis man vil slippe for dem bør man gøre følgende:
Tætn alle sprækker i døre, vinduer, vægge, gulve, træværk, mm. Så undgår du at de små nyttedyr finder vej indenfor. Det er dog svært at tætne boligen 100 %. Hold hjemmet rent og fri for spind og gerne udenfor på vinduet eller andre tilgængelige steder på husmuren eller på din trappeafsats udenfor lejligheden, så tvinges og/eller motiveres de til at søge andre steder hen.
Kemisk bekæmpelse er også en løsning, men det er ikke nødvendig vis en fordel at udrydde edderkopper, da edderkopper spiser uønskede insekter som fluer og andre kryb som derved lettere overlever, når edderkopperne udryddes. Der kan dog købes en række produkter, du kan spray din bolig med til bekæmpelse af bl.a. edderkopper.
Hvis du ikke kan klare det selv, kontakter du os for en professionel bekæmpelse.