Kendetegn
Vingefang 14-22 mm. Hunner er størst. Hannen har den kraftigste skælddusk ved forvingeroden. Arten er let kendelig på kontrasten mellem det lyse rodfelt og det rødebrune-mørkebrune mellem- og sømfelt.
Variation
Det rødbrune felt kan blive lysere eller mørkere. Rodfeltet kan være formørket.
Biologi
Ægget lægget enkeltvis eller i små klynger på, eller nær foderet og klækker fra få dage og op til 2 uger senere, afhængig af omstændighederne.
Larven æder al slags korn, tørstoffer (majs, tørret frugt, nødder, rosiner m.v.) og måske også tørrede insekter. Udviklingen tager fra 2 uger til 2 år. Larven danner spind og ekskrementer i det inficerede foder. Når den er fuldvoksen vandrer den, til den finder en revne at forpuppe sig i.
Puppehvilen varer 4-30 dage. Der er normalt 6 hudskifter, men under gunstige temperaturforhold kan antallet reduceret til 5 og under ugunstige forlænges til 7.
Det voksne dyr opholder sig ved foderet døgnet rundt.
Levested
Arten holder til i kornlagre, dyrehandlere, og steder hvor fødevarer opbevares. Den er f.eks. ofte til stede i hamsterfoder. Det er en af de hyppigste arter folk møder i hjemmet.
Udbredelse
Udbredelsen er mere eller mindre tilfældig. Arten findes sjældent udendørs.
Hvornår ses den?
Kan ses hele året.
Status
Arten er almindelig i Danmark